Om genstanden
Omtrent 15 stk. ukarakteristiske sideskår af varierende størrelse, fortrinsvis meget fragmenterede samt et stort stykke randskår. Alle skårene stammer formodentlig fra samme kar.
Godset er mellem magret og farven changerer mellem gråbrun og lysbrun.
Randskåret er af betragtelige dimensioner. Randen er ufortykket, udsvajet og rundet. På randskårets yderside ses et stort kornaftryk. Randdiameteren har formodentlig været på mellem 26 og 28 cm.
Alt tyder på at der er tale om et af de store massive forrådskar fra den ældre del af jernalderen.
Datering: Sen førromersk jernalder. Dateringen er foretaget på grundlag af randens karakter.