Om genstanden
1 stk. oranmenteret lerkarsskår fundet i grube HQZ.
5x 3,1 cm. Tykkelse 0,7 cm. Overvejende gråbrunt til brungråt gods som er fint magret.
Der er bevaret en smule af halsen på karret. Overgangen mellem hals og bug er markeret med en tynd horisontalt omløbende streg med en bredde på omtrent 0,1 cm. Under denne linie er indtegnet stregger af samme tykkelse som er skråtstillet, således at de danner et mønster af udseende som et stiliseret juletræ. Hver skråside af "juletræet" består af fem tynde streger. Midteraksen af "juletræet" er markeret med små indtykte cirkler med en diameter på omtrent 0,1 cm. Hermed fremkommer der en vertikal række bestående af 6 af disse cirkler. Derudover anes 3 cirkler af omtrent samme størrelse som de ovenfornævnte omtrent 0,5 cm. Fra den ene yderkant af "juletræet". Disse cirkler løber omtrent parallelt med den yderste streg i "juletræet".
Datering: Romersk jernalder. Ornamentikelementerne peger forstigtigt mod en datering til den sidste del af ældre romersk jernalder eller den tidlige til midterste del af yngre romersk jernalder.