Om genstanden
En stor mængde skår fundet ved tømning af anlæg MXUs nordlige halvdel.
Der er tale om 15 stk. ukarakteristiske sideskår af varierernde størrelse. Disse har en lys orangebrun farve på ydersiden samt en brungrå farve på indersiden. Godskernen er grå. Godset er mellem magret. Alle skårene stammer formodentlig fra samme kar.
Derudover er der 38 stk. beklaskede sideskår. Disse er ligeledes af varierende størrelse med det største stykke på omtrent 7,3 x 6 cm. Tykkelse omtrent 1,5 cm. Godset er overvejende mellem magret. Farven er overvejende orangebrun på ydersiden og grå til gråsort på indersiden. Kernen af godset synes lagdelt og er af samme farve som hhv. yder- og inderside.
Der er repræsenteret randskår fra 5 forskellige kar. Alle rande består af omtrent samme gods som ovenfornævnte sideskår, og har omtrent samme farve som disse. Randene er alle rundede og meget let fortyndede. På to af karrene har der været påsatte lister omtrent 3 cm. Under randen. Disse påsatte lister er ornamenteret med fingerindtryk. Under de påsatte lister ses rester af den beklaskede bug på karret. Et andet af karrene har ligeledes været ornamenteret med fingerindtry. Her er disse ligeledes placeret ca. 3 cm. Under randen, men er indtrykt direkte i karret og ikke i en pålagt liste. Under disse fingerindtryk ses det ligeledes at bugen af karret er beklasket.
Der er ligeledes et stk. bundskår i skårsamlingen. Dette er ukarakteristisk og er af samme gods type og farve som ovenfornævnte skår.
Datering: Yngre bronzealder, formodentlig periode V eller VI.