Om genstanden
= NM C 4423. Ca. 30 cm langt og meget dårligt bevaret fragment af tveægget jernsværd, heraf udgør den bevarede del af anglen ca. 8 cm. Overgangen mellem blad og angel er jævnt afrundet. Bredden på klingen er ca. 4 cm, og tværsnittet fladt linseformet. Godset er meget opløst og virker klart forhistorisk. En datering til yngre romersk jernalder er mulig.