Om genstanden
Bronzegenstand taget op i præparat. Oprindelig havde præparatet x-nummeret x275. I forbindelse med bearbejdning og konservering blev x-nummeret tildelt præparatets indhold (se nedenfor):
Udgravet og konserveret af Jannie Amsgaard ebsen, Odense Bys Museers Bevaringsafdeling.
Fire små bronzefragmenter. To har en aflang smal stangform med længder på ca 0,6 cm (ikke bevaret i fuld længde) og et tilnærmelsesvist cirkulært tværsnit.
Her til kommer to flade fragmenterede tynde bronzeplader. Ingen af dem er bevaret i fuld størrelse. En er 0,9x0,2 cm. En er 1,4x0,4 cm. Sidstnævnte har tilsyneladende oprindelig bredde, men ikke oprindelig længde. I dette fragment ses desuden et lille cirkulært hul i den ene ende.
Muligvis er der tale om en helt fragmenteret del af en remendedup - som fx en variant af Albrectsen 1968 Tavle 80h12 (Dateres dog her til C1). Dette kan dog ikke afgøres med sikkerhed.