Om genstanden
Udgravet og konserveret af Jannie Amsgaard Ebsen, Odense Bys Museers Bevaringsafdeling.
Efter endt konservering fremstår genstanden som en forrusted, men intakt, ca 9,5 cm lang jernfibel - formentlig med omslået fod. Bøjlen er høj (ca 3 cm) og minder om bøjlerne fra pladsens bronzefibler (Nydamfibler). På grund af genstandens forrustede tilstand kan det ikke afgøres om der har været ornamentik på fladerne. På bøjlens overside ses en forrustet bukkel, der må betragtes som ornamentik.
Fiblen skal formentlig kædes sammen med Nydamfibleserien. Den forrustede tilstand gør dog yderligere beskrivelse vanskelig.