Om genstanden
Fra dyregang. Fibel.
Fibula fra præparat, x387, udgravet af Jannie Amsgaard Ebsen, Odense Bys Museers konserveringsafdeling:
Konservatornoter: "Oversiden/ryggen af fibula er konsolideret med paraloid 5%. Ingen konsolidering af tesktil/aftryk. Bemærkt at tesktilet sidder ned nålen in situ"
Dårligt bevaret Nydam-fibel i bronze med omslået fod. Bevaret længde på ca 5,5 cm. Nåleholderen er ikke bevaret i fuld længde. Oversiden er stærkt fragementeret/dårligt bevaret. Dog anes en zone med timeglasformet ornamentik ind mod bøjlen ved ombukningen. Oversiden af bøjlen er ornamenteret med to parallele rækker af punktornamentik, der afsluttes mod fjederen af en zone med timeglasornament.. Omkring nålen ses tekstil - formentlig fra klædedragten. Undersiden af nåleholderen er afrundet.
Bøjlen er halvbueformet med en højde på ca 2,5 cm. Fjederordningen er af bronze med jernkerne, velbevaret, men korroderet og har en samlet bevaret bredde på 2,5 cm. På fjederen ses bevaret tesktil.
Som Almgren 1923, gruppe VI, figur 162 og Albrectsen 1968, Tavle 71h (type 23-24).