Om genstanden
APD, overflade. Forgyldt fibula, Borrestil (sydøstlige halvdel af anlæg, fundet i soldet ved fladeafrensning (ca. niv. 151).Fiblen er rhombisk, 2,4x2,4 cm. I hvert hjørne ses et "Borredyr", hvis forlængelse danner et kors midt i fiblen. Forgyldt på oversiden, fortinnet på undersiden. Tydelige værktøjsspor på bagsiden; filemærker og hammermærker specielt hvor nålefæste, -hæfte og støttetap er påsat. Ved nålefæstet bukker fiblen lidt opad - måske forårsaget af varmen fra voksklumpen, der er påsat til nålefæstet inden støbningen. Smykket som sådan er temmelig slidt. Alle fremspringende punkter er slidt ned og runde. så der er ingen tvivl om at smykket er blevet flittigt brugt. Fiblen er uden tvivl lavet af en rutineret håndværker. Man kan se at fremstillingen er gået hurtigt, med en del "sjuskefejl" men smykket fremstår allligevel pænt og symetrisk. F.eks. er der i den en "korsarm" to riller frem for én som i de andre tre. Der er uens antal indsnit i de modsvarende sidearme. Vokspladen, smykket oprindelig er snittet i, er blot brækket af og brudfladerne står stadig rå. Dette har også reulteret i at det ene hoved er blevet lidt skævt. Man kan nogle steder stadig se rester af vokspladen. Det, der er nederst på smykket når det er hæftet på tøjet, har en lille tap. Sandsynligvis tjener den til at forhindre fiblen i at tippe forover, når den er monteret. Mål: diagonaler - ca. 33 x 32 mm. Tyk. midt ca 3 mm
APD, overflade. Forgyldt fibula, Borrestil (sydøstlige halvdel af anlægget, fra fladeaf-rensning, ca. niv. 151.