Om genstanden
Beskrivelse ved tømning af urnen er det største stykke 7,7 x 5,2 x 1,2 cm og er et stykke af bund med rundning op mod bugen. Skårene er en mellembrun farve og har en mellemkornet magring. Skærven er ret ensartet gennem de fleste skår, hvilket kan ses i de mange knækkede fragmenter. Godsvæggen blev tyndere jo længere op i karrets højde vi kom. Se foto.
Under tømning af præparat X11 med urnen X73 er det om denne noteret, at den er ca. 11 cm høj og dens diameter er 11-13,5 cm (randen mangler/er faldet ned), bundens indre diameter er 6,5 cm og den ydre 9 cm.
Efter vask: 10 bundskår, 4 randskår og ca. 100 sideskår. Skårene er fra et kar med flad bund, 1 cm høj afsat fod, let rundet bug og lige, afrundet rand. Umiddelbart kan fem af bundskårene og to af randskårene sættes sammen. Bunddiameter er 8 cm. Randdiameter anslås til at ligge mellem 14 og 18 cm. Et enkelt skår kan muligvis være fra overgang øvre bug/hals, hvor der ses let udsvajning eller overgang fra rundet bug til lige hals (?). Randskårene er lige fra rand og 3 cm ned, hvorefter karformen ikke umiddelbart lader sig rekonstruere. Den ovenfor noterede højde angiver formodentlig karrets bevarede højde uden rand.