Om genstanden
Beskrevet ved tømning.
Der er tegnet skitse af karret på gravebogsnotat. Af denne fremgår det, at karret er 14 cm højt (indvendigt), at den største bugdiameter er 22 cm (udvendigt), bunddiameter er ca. 10,8 cm, en indsnævret fod er ca. 2,5 cm høj, med indvendig diameter på 10,5 cm.
ca. 4 cm af randskår bevaret. Rest af hank placeret ca. 1 cm under randen. Hanken er formodentlig X-formet, men det er vanskeligt at vurdere, da der ikke er bevaret meget af denne. Godstykkelse på rand og ca. 4 cm ned er ca. 1 cm, og på bugen ca. 4-5 mm. Den sydlige 1/3 mangler i præparat, men er vedlag i pose. Bunden er næsten komplet, dog fragmenteret og mangler et stykke på ca. 6 x 4 cm mod sydøst. I de midterste 10,5 cm af bunden er denne sænket ca. 2,5 cm (jf. skitse på gravebogsnotat) i en skålformet fordybning med rundede kanter, lodrette sider og flad bund. Ingen erkendbar ornamentik før vask. Gråt sortbrændt keramik med grov magring, op til 2,4 mm.
Efter vask: Skårene er meget nedbrudt, og enhver håndtering af skårene vil blot knuse dem yderligere. Af de bedst bevarede skår er der: 1 ornamenteret randskår, 2 bundskår, 4-5 ornamenterede sideskår og 17 uornamenterede sideskår. Der er ved gennemgang af skår efter vask ikke registreret skår med en tykkelse på 1 cm. Randskåret er ca. 0,6 cm tykt. Skårene stammer fra et ornamenteret hankekar med 2,5 cm høj fod, rundet bug og jævnt afrundet let udadbøjet rand med dimensioner jf. ovenstående. Ud fra foto fra udgravning af præparat DB/2362 ser randen, der efter vask ikke er bevaret, båndformet ud. Ornamentikken er vanskelig at se, men den består af vandrette furer og herunder hængende vinkler siddende på karrets øvre bug og ned over bugknæk.