Om genstanden
Urnegrav BU med urne X48 lå meget tæt på urnegrav BW, og begge var placerede blot få cm under græstørven, hvorved at en del af begge urner blev bortgravet af maskinen ved muldafrømningen. Urnefylden blev dog erkendt og indsamlet fra maskinskovlen, men der er sket en sammenblanding af fylden fra de to urnegrave. Der er dog blot tale om få cm af urnegravene, og gamle brud på keramikken tyder på, at de allerede var pløjet i stykker før forundersøgelsen. Det forventes derfor ikke, at der vil komme randskår ved soldning af den indsamlede fyld.
Keramikken består af sideskår fra samme lerkar og bunden af lerkarret, de fleste stykker vil formentlig kunne samles til den nederste halvdel af et lerkar.
Keramikken består af 28 sideskår samt bunden af lerkar bevaret i ca 13 cm højde, bunddiameter på ca 11,5 cm, med meget udfaldende og konveks side. Godset er finere magret med enkelte større silika magringskorn, mellem 5-7 mm tykt gods, gråbrun yder og inderside. På den nederste del af siden, ca. 4-6 cm over bunden, ses et tyndt og ujævnt groft sliklag (næsten tyndt beklaskningslag) hvori der ses spredte striber af stråmærker, formodentligt fra en stråvisk. Bund af urne, dateres til romersk jernalder.
Tømning:
Urnen er ødelagt i toppen af plov og den øverste halvdel inkl. randen mangler, bevaret i 13 cm højde, den bestående del af karret er relativt velbevaret. Urnen blev tømt ved, at der blev gravet ned i fladen, fylden blev løsnet, de største knogler taget fra og resterende fyld samlet og floteret og soldet. Fyld i fladen af gråbrunt sand med mange brændte knogler i op til 6-7 cm længde samt løse keramikskår fra urnen. Ca. 2-3 cm nede i urnen blev fylden en anelse mere leret; meget let leret sand og fra 5-7 cm dybde klæbede fylden til de brændte knogler, det virkede næsten som om, at knoglerne enten var deponerede meget våde, eller at fylden havde stået i vand, så den var ”kittet” noget sammen. I 3 cm dybde fremkom en mindre slagge lignende klump (X294). Ved tømning sås lidt tænder (X291) og tå- eller finger knogler (X292) samt en del store fragmenter af kraniekalot. De større brændte knogler blev indsamlet separat (X293). Der blev observeret 10-15 hasselnødde store sten i fylden, heraf var kun enkelte synligt ildpåvirkede. Ved tømning viste det sig, at urnen var mere fragmenteret end først antaget, og noget af den øverste del af den bevarede uren var løse skår, reelt er den bevarede del nu ca. 9 cm høj, dog kan den sammenlimes til ca 13 cm højde. På indersiden af urnen sås et ca 2 mm tykt tæppe af tynde rodtrævler som forede indersiden og bunden af urnen, det er muligt at rodnettet har været medvirkende til at nedbryde og fragmentere knoglerne lidt ekstra. Det kan ikke udelukkes at det kraftigere rodnet skyldes at der har stået vand i urnen. Ved tømning fremkom enkelte keramikskår (del af urnen) samt brændte knogler ellers ingen fund.
MBH-kom. Hvis urnen er fra B, må det være B2, idet tolagskamme ikke forekommer før den tid. Måske var det værd at se, om urnen i virkeligheden er fra C1?
