Om genstanden
Keramikskår - bund - fra EQ's nordlige del. Keramikken består af et randskår, 16 sideskår, heraf tre dekorerede og en bund overbrudt i tre stykker. Keramikken er fra samme kar og skal ses sammen med X91, X108 og X86, da de er fra samme kar. Godset er glattet, rødgyldent, fint magret, velbrændt og 5 mm tykt. Randen er let udfaldende og lige afstrøget. Dekorationen består af et omløbende bånd af dybt indtrykkede pindstik placerede ca. 2,5 cm under randen. Båndet er ca. 1 cm højt. Under båndet med pindstik ses en blødt indridset omløbende fure og 2 cm under denne en gruppe af 3 parallelle blødt indridsede furer. Mellem den enkelte fure og gruppen af furer ses grupper af blødt indridsede skråtstillede furer, nogle arrangeret i V-form. Korpus er meget konveks. Bunden er ca. 10 cm i diameter og siden kraftigt udfaldende og konveks.