Om genstanden
Kamfragment fra urne X76. Fragmenter af tre-lagskam. Et lille fragment af mellempladen, 1,4 cm langt, tænderne er overbrudt, der ses rester af perforeringerne til dyvler. Der er to stykker forplade, det ene med hvælvet ryg og dekoreret med en indridset linie langs kanten og en enkelt koncentrisk cirkel. Det andet dekoreret med trekanter med indre skråskravering. Der er desuden en lille jerndyvel. Der er endnu et lille stykke bearbejdet ben, let slebet på den en side, stykket er 1,4 cm langt, 5 mm bredt og 3 mm tykt. På begge langsider er der en boret fure, det er usikkert om der er tale om fragment af en kam eller en anden type genstand, men er formodentlig rester af en kam, og furen er fra nitte/dyvel fra kanten af kammen til at holde tænderne på plads/samlet.
Specifikt fundsted: Fra fyld i urne X76