Om genstanden
Klip af svær spiralring af guld. Ca. halvdelen af en vinding er bevaret, og stykket er i begge ender overhugget med hhv. 1 samt 2-3 hug, der ikke er ført helt igennem, hvorefter resten er brækket af. Ringen har smalle, langsgående facetter fra udhamringen. På den ene side ses tæt ved overhugningen og på modsatte side af, hvor overbrydningen er gennemført fra, fladbankning og små gruber i overfladen, der må tolkes som opstået i forbindelse med den voldsomme overbrydning af stykket. Længden - svarende til den ydre diameter på en spiralvinding - er 28 mm. Den indre diameter af vindingen er ca. 7 mm. Guldstangens diameter er 10 mm. Vægt: 25,27 gram.