Om genstanden
Ca. 40 skår, hvoraf største stk. er ca. 5 cm., heriblandt 4 randskår og et hankefragment. Skårene repræsenterer 3-4 lerkar, der alle lader til at være mere eller mindre secundært brændte. Ingen viser spor efter ornamentik. I hvert fald det ene kar har været sortglittet på ydersiden. Randskårene stammer fra mindst 2 kar, hvoraf det ene har haft fortykket og let facetteret rand. Hanken har været x-formet med affaset tværsnit. Ved soldning fandtes flere skår fra samme lerkar - jvf. x56.
Herunder beskrevet sammen med x56:
Lerkarskår, ialt ca. 70 skår, det største 5,3 cm. Alle skår er sekundært ildpåvirket i større eller mindre omfang.
4 randskår, største stk. 3,9x2,5 cm, stammer fra et eller muligvis to mindre bægre i fintmagret gods. Karret har haft konisk krop og kort, let udadfaldende rand, der er lige afskåret. På ydersiden ses en smal, vandret og ikke særligt systematisk fure på overgang mellem korpus og rand. På et skår ses en afstrøget facet på indersiden af randlæben. Om dette skyldes, at dette skår stammer fra et andet kar, eller om det kan tilskrives at karret ikke er udpræget regelmæssigt, er uklart. Et fragment af en let x-formet hank med affasning af tværsnittet kan at dømme udf ra godset høre hertil. Godstykkelse ca. 0,5 cm.
Knap 10 skår fra antagelig større kar i fintmagret gods med glattet, men ikke decideret glittet yderside. Største stk. 4,7 cm. Ingen karakteristika.
Det resterende materiale af indtil 6,2 cm store skår er så sekundært ildpåvirket, at det ikke kan afklares, om de hører til flere kar. Et enkelt er dog 1,0 cm tykt og må antages ta stamme fra et større kar, hvis der ikke er tale om en bundskårflage.