Om genstanden
1 randskår, 3 sideskår og 1 bundskår. Skårene stammer sandsynligvis fra to kar. Det ene kar, hvorfra der er 1 randskår, 1 bundskår og 1 sideskår, er med rødbrændt yderside og let brunbrændt inderside. De to af skårene er 0,9 cm tykke, og randskåret er 0,8 cm tykt. Randen er en lige afslutning af siden med let afstrøget overkant. De to andre skår er rødbrændte på begge sider. Ydersiderne er afglattede, mens indersiderne er ru med mange magringskorn i fladen.