Om genstanden
Keramik fra hele CX. I alt 14 sideskår, 4 bundskår, nogle skårfragmenter og 2 randskår, skår fra minimum 4 kar.
10 skår, inklusiv 3 bundskår fra det samme kar. Godset er finere magret, velbrændt og mørkt brungråt, 0,6 cm tykt 3 cm over bunden. Bunden er defineret og med en let konveks udfaldende karside. Nogle bund- og sideskår kan sættes sammen.
7 sideskår og 1 muligt bundskår at rødt til brunrødt, mellem til finere magret, velbrændt gods. 1 randskår med gods meget lig de først bedskrevne skår, men 0,8 cm tykt 5 cm under randen, og synes ikke at være fra samme kar. Randen er svagt fortykket og rundet. Ældre jernalder.
1 grågult mellemmagret, velbrændt randskår med let fortykket, lige og lige afskåret rand. Yngre førromersk eller ældre romersk jernalder.
Datering: yngre førromersk eller ældre romersk jernalder.