Om genstanden
2 mindre sideskår, som kan sættes sammen. Godset er 1,0 cm tykt med lys rødbrun yderside og sortgrå inderside. Godset er meget groft magret med magringskorn på op til 4 mm i diameter. Godset er relativt velbrændt. Der ses dekoration på godset i form af indridsede furer, furerne er tynde og synes placeret lidt tilfældigt, men ca. parallelt forløbende. Det er usikkert, om de er lodrette eller vandrette.
Datering: tragtbægerkultur.