Om genstanden
7 randskår og 1 X-formet hank, som kan sættes sammen med det ene randskår.
2 randskår og 1 lille skårfragment, som kan sættes sammen, mellemmagret, gråbrunt gods med enkelte store magringskorn, 0,7 cm tykt. Randen er let fortykket, fladt afstrøget, meget svagt udfaldende med lidt facet på ydersiden, randdiameter ca. 24 cm. Dateres til ældre romersk jernalder (muligvis B1), yngre førromersk jernalder kan ikke helt udelukkes.
2 randskår, som kan sættes sammen, er meget lig de ovenstående men randen er lidt mere udfaldende og bredt faceteret, randdiameter ca. 18 cm. Samme datering.
1 mellemmagret, lyst grågult randskår, porøst og muligvis sekundært ildpåvirket. Godset ca.1 cm under randen er 1,2 cm tykt. Randen er let fortykket, let udfaldende med ca. lodret kort krave, let afrundet rand, randdiameter ca. 23 cm. Datering formodentligt ældre romersk jernalder.
1 gulorange, fint magret, hårdt brændt, 0,5 cm tykt gods (2,5 cm under randen) randskår med let fortykket skråt afskåret facetteret rand, med randdiameter på ca. 11 cm. Ca. 1 cm under randen ses 2 og begyndelsen på en tredje smalle parrallelt placerede svagt indridsede omløbende furer, placeret med ca. 4 mm afstand, der ses desuden tre parallelle lodrette svagt indridsede furer, disse er placerede med ca. 5 mm mellemrum og synes at være påført efter de vandrette, da de vandrette streger ses ind imellem de lodrette. Der ses to bundter af lodrette streger, således at der dannes et 3,5 cm bredt felt, hvor der kun er vandrette. Dateres til ældre romersk jernalder.
1 randskår og 1 hankeskår, som kan sættes sammen, med gods af mellemmagret, velbrændt sortbrunt ca. 0,7 cm tykt gods. Randen er svagt fortykket, let udfalden med svag facet. Hanken er lodret påsat ca. 1 cm under randen, den er 5 cm høj og rejser sig ca. 3,2 cm ud fra korpus. Hanken er X-formet med en meget bred fæsteflade nederst, ca. rundt tværsnit og 1,5 cm i hank diameter midt på hanken. Dateres til ældre romersk jernalder B1.
Samlet datering: ældre romersk jernalder, formodentligt B1.
Specifikt fundsted: Fra snit