Om genstanden
Keramikken er fra bundlaget i ca. 200 cm dybde.
2 randskår fra 2 kar. Det ene 1 randskår med del af konveks korpus. Samt 2 meget små lyse og gyldne, finere magrede sideskår. Det ene meget velbrændt.
1 randskår af gråbrunt, velbrændt, finere magret, let flammet gods, godstykkelse 8 cm under randen 0,7 cm. Randen er let udfaldende og rundet, men med en enkelt svag facet. Jævn overgang til konveks korpus, randdiameter ca. 17 cm. Datering: yngre førromersk eller ældre romersk jernalder.
1 randskår af mellemmagret, velbrændt, gråbrunt gods med sortgrå inderside. Randen er let fortykket og afrundet med let facettering, ca. 1 cm under randen ses 3 lodret indtrykkede negle mærker, som formodentligt er del af et omløbende bånd under randen. Datering: yngre førromersk jernalder, evt. ældste romerske jernalder.
Flintskraber X582 blev udskilt.