Om genstanden
1 ornamenteret sideskår, 2 ornamenteret randskår, der kan sættes sammen, 4 randskår, 1 bundskår, 27 sideskår, hvor 3 skår umiddelbart kan sættes sammen, og ca. 10 afspaltede flager fra sideskår.
Det ornamenterede sideskår er ca. 4x4x1,1 cm. Omkring 3 regelmæssigt indridsede, smalle, vandrette furer ses på begge sider en række af små, let buede indstik. Ornamentfeltet dækker samlet ca. 2 cm. Skåret er brunbrændt på begge sider.
De 2 ornamenterede og samhørende randskår er regelmæssige fingerindstik umiddelbart under en fortykket, lige afstrøget rand. De 2 skår er tilsammen ca. 7x3 cm. Randen er ca. 1,3 cm og karsiden ca. 0,8 cm. Skåret er brunbrændt på begge sider.
2 randskår på henholdsvis ca. 4x3 cm og ca. 5x2 cm har fortykket, svagt facetteret, lige afstrøget rand. Randen er ca. 1,7 cm tyk og karsiden ca. 0,8-1,0 cm. Skårene er rød- og brunbrændt på ydersidern og brun- til sortbrændte på indersiden. De kan ikke sættes sammen, men de kan være fra samme kar.
1 randskår på ca. 4x3 cm er med en svagt fortykket og rundet rand, der er let udsvajet fra en skrånende overdel. Randen er ca. 1,1 cm tyk og karsiden ca. 1,0 cm. Skåret er brunbrændt på begge sider.
1 randskår på ca. 3x2 cm er antagelig med let fortykket, svagt smal facetteret rand. Randen er ca. 1,1 cm tyk ,og karsiden anslås til ca. 0,8 cm. Skåret er rød- til brunbrændt på ydersiden og brunbrændt på indersiden.
Ud fra randskårene er der minimum 4 kar repræsenteret.
Bundskåret er ca. 4x2 cm. Der er bevaret ca. 1 cm af karsiden og 3 cm ind på bunden. Bunddiameteren kan ikke måles. Bunden er ca. 0,9 cm og karsiden ca. 0,7 cm. Skåret er brunbrændt indvendigt, og gulgråt og afslidt på bunden.
3 sideskår kan sammensættes til en skårflage på ca. 8x5 cm. Øvrige skår er mindre. Skårene varierer i tykkelse fra ca. 0,5-1,0 cm. Mange af skårene er tykvæggede, mens en mindre gruppe er tyndvæggede. Skårene er rød-, gul og brunbrændte på ydersiden, og brun- og mørkt brun- til sortbrændte på indersiden. Enkelte fremstår røde og let omdannede.
Der er formodentlig minimum 5-6 kar, såvel grove koge-/forrådskar som finere kar, repræsenteret i materialet. Dateringsrammen er yngre førromersk jernalder - ældre romersk jernalder, muligvis kan dateringen af det ornamenterede sideskår indsnævres til ældre romersk jernalder.