Om genstanden
Mellemstor fundpose med lerkarskår oprindeligt mærket X-106, men da dette er nummer er brugt dobbelt, er keramikken udskilt til X570. Både X106, knogle, og X570 er fra AC.
3 bundskår og 6 sideskår med ansats til bund samt 9 små sideskår alle fra det samme kar. Gods af mørkt brungråt, mellemmagret keramik, 0,6 til 0,8 cm tykt og bunden 1,3 cm tyk. Bundpladen er fraspaltet siderne, men nogle af skårene kan sættes sammen. Her ses siden at være udfaldende. Undersiden af bunden er dekoreret med regelmæssigt placerede tætstillede ovale pindtryk. Det kan ikke ses, om de er indtrykkede i omlødende cirkler, der følger bundomkredsen eller i rækker hen over bunden. Helhedsindtrykket er, at bunden er "prikket". Der ses desuden en omløbende række af ovale pindstik i bunden af korpus umiddelbart før bunden.
Der var desuden 4 meget små gyldenbrune, mellemmagrede, velbrændte sideskår, hvor der er hankefæste med lidt rest af hank som synes at have været let oval eller elipseformet ved fæstepunktet, antydning af X-form.
Datering: hankefæstet dateres til førromersk eller ældre romersk jernalder. De "prikkede" bunde har ikke umiddelbart noget fortilfælde og kan ikke dateres nærmere.