Om genstanden
Ca. 50 fragmenter af vævevægte. Disse er meget fragmenterede, men det kan gennem sammensætninger afgøres at der er tale om minimum to eksemplarer.
1. sammensætning: bestående af 12 fragmenter der udgør 2/3 af den komplette vævevægt. Den samlede vægt udgør 176g. Formen er konisk med flad bund. Vævevægten har en diameter på 8 cm og en højde på 4,6 cm. Hullets diameter er 2,5 cm. Godset er letbrændt, ydersiden er glat og gråbrun, kernen sortgrå.
2. sammensætning: bestående af 2 fragmenter der udgør 1/4 af den komplette vævevægt. Flere mindre fragmenter er med stor sandsynlighed en del af denne vævevægt. Samlet vægt 83g. Formen er konisk med flad bund. Vævevægten har en diameter på ca. 8 cm og en højde på 4,7 cm. Hullets diameter er 2,3 cm. Godset er noget hårdere brændt end den ovenstående vævevægt. Vævevægten er ujævnt brændt, hårdest ved bunden hvor farven er lysgul. Nær toppen er farven mørkgrå.
De øvrige fragmenter stammer sandsynligvis fra de to vævevægter, men det kan ikke udelukkes at der er tale om dele af en tredje vævevægt.
Specifikt fundsted: Stolpehul til tagkonstruktion