Om genstanden
Et større og et mindre fragment fra et beslag af kobberlegering. Bagsiden fremstår glat og det konkluderes derfor at beslaget har været monteret på tekstil eller træ.
Det store fragments udformning leder tanken hen på toppen af et pilgrimsmærke - f.eks. toppen af en indraming formet som en portal, en cirkel eller vinduesramme. Muligvis er der brækket to små elementer af, som har udgjort en korsformet top.
Det store fagment måler 18x18x3mm. Det lille 6x3x3mm.
Fragmentet er dukket op i forbindelse med oprydning hos historiker Bjørn Poulsen, som i 1979 (formentlig) efter eget udsagn fik overdraget genstandende af Museum Odenses konservator for at bringe det med til København. Hensigten er ukendt.
På hosliggende manillamærke stod der: SBT-CBG 10-7-78.
G14
Koord.
nord: 129.30
øst: 102.20
kote 10.75.
Genstanden kunne ikke genfindes i SARA eller på kartotekskort eller andre oversigter fra udgravningen i 1978. Under G14 er der kun beskrevet keramik som fund. CBG kan ikke identficeres, men er beskrevet på lagarkene for felt C. G14 noteres endda udgået, da det viste sig ikke at være en grav alligevel.
X17 er derfor oprettet i forbindelse med magasinering d. 27-06-2023.