Om genstanden
Fladhamret jern med smedet øje i den ene ende, og den anden ende tilspidset og bukket i en vinkel på ca. 90 grader. Ca. 18 cm fra denne ende sidder en nagle, slået igennem et hul i jernet. Umiddelbart foran naglen sidder en stor krampe, som ikke er fastgjort på selve jernet, men slået ned omkring det. Således holder naglen for mod krampen på det træk, som er ydet på jernet.
Naglen og krampen er tydeligt bøjet, hvilket vider om det enorme pres udad, der har været i murene.
Inde i midten af murkernen har ankret således været slået fast på en stor kævle (antageligt af nåletræ iflg. Konserveringen, som har fundet rester af mineraliseret træ, men endnu ikke har undersøgt dette til bunds) og et tilsvarende anker hart været slået på kævlen fra modsatte side. På denne måde har man kunne regulere murankret præcist til murtykkelsen. I det smedede øje har da i flugt med murværet på begge sider af Kammen siddet et forskud.
Murankret er i rimeligt god stand og midlertidigt udlånt til Nyborg Slot, hvor det indgår i en udstilling om Kammen og fæstningen.
Specifikt fundsted: Felt A