Om genstanden
Omtrent fuldt bevaret sammensat dobbeltkam med to sammenhørende skinner og uden endeplader. Kammens længde er 4,2 cm og bredde 4,3 cm. Skinnernes bredde ca. 1 cm. Tykkelse inkl. Skinner 1,05 cm og uden skinner ca. 4 mm. Skinnerne er ornamenteret med indridsninger langs siden af 2-4 mm længde. Skinnerne og tandpladen er sammenhæftet med to nagler, endnu bevaret. Alle grove tænder (18 stk) er bevaret mens 15 ud af 30 fine tænder er bevaret. Tandpladen er delt i to, hvoraf de to dele har meget små fragmenter af flækkede tænder, der ikke ses på det modstående stykke. Det antages derfor, at opdelingen i to ikke er oprindelig, men resultat af en reparation. De to deles tænder varierer endvidere i længde og tykkelse, idet det længste stykkes fine tænder er kraftigere og længere end det kortere stykkes, mens det det korte stykkes grove tænder er en smule længere end det længere stykkes. Endvidere synes det kortere stykke mørkere i farven.
Specifikt fundsted: 691