Om genstanden
To randskår (det største måler ca. 10 x 10 cm), der vurderes at stamme fra samme kar.
Begge skår er af tykt (1,1 cm), fintmagret gods med mørk brun inderside og lys grågul og beklasket yderside. Beklaskningen fortsætter helt op til randen, der er lige, let afrundet. Karret har haft en let udsvajet overdel, og det vurderes at der er tale om skår fra et treleddet, blødt afrundet, svajet kar (Lolk 2009:67, Fig.3).
Specifikt fundsted: øverste lag.
Datering: på baggrund af overfladebehandlingen med beklaskning, der går helt til randen dateres keramikken til bronzealder per III - IV (Lolk 2009: 69, Fig.5).