Billede

Keramik / oldtid, Randskår

Inventarnummer
OBM8433-X303

Om genstanden

Fra anlæggets østlige del.
34 sideskår fra samme kar. Nogle af skårene meget store, ca. 16 x 10 cm. Skårene er mellemgroft magrede, selvom der også er nogle få meget store magringskorn i. Tykkelsen er 8-10 mm. Overfladen er generelt jævn, men på ydersiden ses pletter og mere fladedækkede område, hvor overfladen er ujævn/ru med synlige magringskorn - formodentlig beklaskning. Formodentlig over dette ses et mindst 10 cm højt stykke på karret, hvor overfladen er glattet og viser spor efter glatning/afstrygning af overfladen med fx plantestængler. Denne form for striber ses også visse steder på indersiden som ellers er mere jævnt glat. På indersiden ses overgang mellem jævn overflade og overflade med fastbrændt sort materiale - nok fastbrændt mad. Formodes dette at være i karrets nederste del (det er ikke bare en tynd kant, men et bredt bælte/hele bunddelen muligvis), ses på et af skårene øverst en indadsvajning af karsiden. Der synes derfor at være tale om et spandformet lerkar, som smalner lidt indad for oven, nok for at svaje lidt udad igen med randen. Der er et randskår, som sandsynligvis skal relateres til dette kar.
8 sideskår har en anden overfladekarakter, men cirka samme tykkelse og magring - kan være fra et eller flere andre kar. To skår har sort fastbrændt materiale på ydersiden - disse skår kommer fra samme lerkar som to randskår, som det ene sideskår kan sammensættes med, se beskrivelse af disse.
5 bundskår kan komme fra samme kar. Der er tale om en mellemgrov til groft magret tyk bund, ca 14 mm, med en bunddiameter på ca 20 cm. Der er et ret stort stykke og fire små stykker. På flere af stykkerne kan man se, at bunden er lavet som en selvstændig plade, hvorpå siden er påsat - og bunden har nok tørret lidt inden, hvorfor den siden er flækket op netop her. Der ses på ydersiden en noget ujævn markering af overgangen fra bund til bundens kant i form af et svagt knæk. Overgangen til siden er ikke bevaret. Denne bund har samme overfladekarakter som den store mængde sideskår, og kan derfor stamme fra samme kar.
1 bundskår er fra et andet kar - med hul i bunden, der er primært lavet og ikke sekundært gennemboret. Skåret er mellemfint magret dog med mange synlige mindre magringskorn, overfladen er ru, men jævn, skårtykkelsen 6 mm. Bunden synes at have været meget lille i dia. - ca. 5-6 cm. Hullet er 1 cm i dia. Overgangen mellem bund og side er let markeret, men overgangen er lidt afrundet. Vinklen mellem bund og side er meget stor, hvorfor der muligvis er tale om en bred skål med hul i bunden.
1 randskår er 4,5 cm højt med jævne rødbrændte overflader med spor af afstribning med plantemateriale - og er nok fra samme lerkar som de mange sideskår og de 5 bundskår. Randskåret viser en rand, der de øveste 1-1,5 cm svajer let ud. Randkanten er afrundet, ikke fortykket. Skårtykkelse 8 mm, magring mellemgrov til mellemfin.
2 randskår kan sammensættes. Randskårene viser et ca 6 cm højt stykke af randen. På ydersiden ses en række pletter af sort fastbrændt materiale på den ellers jævne brune overflade. Indersiden er jævn lyst rødbrændt. Nederst ses randen at svaje lidt indad, og først omtrent 2 cm under randkanten svajer randen udad igen svagt. Randen er ufortykket og viser en afrundet til let skrå rand - dog uden nogen sikre facetter.
15 småfragmenter, som ikke nærmere kan bestemmes.
Datering: Karformen med spandformede lerkar såvel som randskårenes udformning og sideskårenes præg af afstrygning med plantemateriale og beklaskning antyder en datering til YBA. Fundene kommer fra en grube, hvorfra der også er fundet fragmenter af lerblok, hvilket antyder, at dateringen muligvis ligger lige omkring overgangen til FRJ.

Tilknyttet sag

Tietgen Byen Nordvest OBM8433

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Kalv, der klør sig

Statuette

Kalv, der klør sig

Efter 1891

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.