Billede

Keramik / oldtid, Sideskår, ornamenteret

Inventarnummer
OBM8433-X413

Om genstanden

Fra snit. Fra anlæggets østlige del.

26 lerkarskår, heraf 1 randskår og to sideskår med skarpe knæk - det ene med ornamentik og derudover et yderligere sideskår med et lille knæk og ornamentik.
Keramikken er ret ensartet, meget fint magret med sort skærv - og overfladen varierer i farve fra sort til rødgul til gullig. Overfladen er jævn, men ikke glattet - nærmere ru. Skårtykkelsen er 6 mm. Skårene er så ensartede, at de i princippet godt kan stamme fra samme kar. Der er dog ingen af skårene, som umiddelbart kan sammensættes, og de to skår med kraftigt knæk har en forskellig vinkel - altså er ikke lige skarpe i knækket. Desuden smalner sideskåret med ornamentik ind over ornamentikken, som til en lidt smallere rand, men randskåret er tykkere end dette - derfor er der måske skår fra to forskellige kar af samme karakter. Der kan godt være tale om noget, der minder om store kopper pga. de skarpe knæk.
To skår viser et mere eller mindre skarpt bugknæk/knæk til hals/rand. På det ene ses ornamentikken svagt - løbende vandret - med en tynd fure og herfra tre skrå streger - muligvis i en vinkel, som den man ser på det andet ornamenterede sideskår. På det andet sideskår ses et knæk - ovenfor knækket er karsiden smallere (4 mm) end resten af siden (6 mm). Lige under knækket ses et vandret forløb, ca 2 cm højt, af en tynd streg nederst og herover to-tre skrå streger, der danner vinkler op fra den vandrette streg.
Randskåret er knap 4 cm højt uden ornamentik. Randen har en svagt udsvajet profil og randen smalner en anelse til, så randkanten er smal og afrundet.
Keramikkens karakteristiska som magringen, ornamentikken og randen tyder på en datering til førromersk eller romersk jernalder. Der er set på parallelmateriale i Albrectsens Fynske Jernaldergrave bind I og bind IV 1 og 2. Bedste paralleller til randforløbet ses i det yngre romerske materiale, mens ornamentikken mest er lig enten ældre og yngre romersk jernalder. Således kan keramikken, der stammer fra brandgrav EBD stamme fra to kar, der ikke er repræsenteret ved et komplet skårmateriale. Nb. brandgraven, hvorfra keramikken kommer er dog C14-dateret til FRJ, hvorfor keramikken højst sandsynligt reelt også er FRJ, derfor omdateres keramikken.

Tilknyttet sag

Tietgen Byen Nordvest OBM8433

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Mursten, teglværk

Genstand

Mursten, teglværk

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.