Om genstanden
Specifikt fundsted: lag 5
Egnet til analyse: ja
Antal korn: 0
Frø: >100
Trækul: x
Øvrige bemærkninger: Få insektdele, moser og blade. Chenopodium album, juncus sp., Plantago sp., Polygonum aviculare, Zannichella palustris, Scripus sp., Persicaria merculosa/lapathifolium, Euphoria helioscopia.
Resultater af den arkæobotaniske analyse:
x86 er udtaget i brøndens næstnederste lag og dermed sandsynligvis ikke i et brugslag, men derimod i et sandsynligt opfyldningslag. Laget er tolket som naturligt opfyld og
ikke kunstigt påført opfyld, hvilket medfører, at brønden sandsynligvis har stået åben gennem længere tid. Dermed burde makrofossiler afspejle miljøet omkring brønden og eventuelle bopladsaktiviteter i nærheden.Dateringen til tragtbægerkultur stemmer ikke overens med fundet af et hørfrø og fragmenter af hørkapsler (Linum usitatissimum) i prøven. Foruden frøet og kapselfragmenterne fra den dyrkede hør blev der også fundet to frø fra vild hør (Linum catharticum)(tabel 2). Når hørfrøene sammenlignes er der ingen tvivl om, at der er tale om både dyrket og vild hør i prøven, da der er meget stor forskel i størrelsen, og begge frø-arter er fuldt udviklede, så der kan ikke være tale om, at de små frø bare er små underudviklede frø fra dyrket hør. Vild hør har sandsynligvis vokset i Danmark i neolitikum, da planten hører til den oprindelige danske ?ora, der selv er indvandret efter sidste istid. Det gør dyrket hør til gengæld ikke. De tidligste fund af frø fra dyrket hør er fra slutningen af bronzealderen, og arten bliver først almindeligt dyrket i ældre jernalder. Det antyder derfor, at brønden enten er anlagt og opfyldt langt senere end antaget, eller at prøven er blevet forurenet under prøvetagningen. Umiddelbart peger de to frø af spergel (Spergula arvensis) også på, at brønden er fra ældre jernalder, da denne plante også er meget typiskfor denne periode, og arten ses ofte som ukrudt i hørafgrøder, men da der kun er to frø, er det svært at være sikker på deres betydning. Men hvis der yderligere ses på, hvor mange unikke arter der er i x86 i forhold til de øvrige brøndprøver, så er der 13 unikke typer i x86, tre i x35, to i x141 og otte i x153. Det høje antal af unikke arter kunne måske også antyde, at denne
prøve har en anden datering end de øvrige prøver, men da dette i lige så høj grad sandsynligvis skal tilskrives forskelle i nærmiljøet, kan denne forskel heller ikke give en sikker datering. Men alle oplysningerne holdt sammen antyder i høj grad, at prøven og dermed brønden nok snarere skal dateres til ældre jernalder end tragtbægerkultur. En sikker afklaring på dateringen kan dog kun en eller to 14C-dateringer af prøven give.I brønden er der ikke fundet spor efter stængler, der kunne stamme fra hørplanter, hvorfor det ikke forekommer sandsynligt, at den har været brugt til hørrødning. Frøene må derfor være havnet i brønden på anden vis. Enten kan der have groet enkelte hørplanter rundt om brønden, eller der kan være tale om en afgrøde, hvorfra en smule er spildt i brønden af den ene eller anden årsag. Et andet frø, der også er værd at lægge mærke til, er frøet fra mulig vild gulerod (cf. Daucus carota). Desværre er der kun fundet ét frø af denne art i prøven, men det er værd at bemærke, at denne arts rødder er spiselige, og at den derfor kan være indsamlet. Også x86 er domineret af frø fra fugtig /vådbundsplanter, men dog slet ikke i samme grad som x35. Igen skyldes dominansen først og fremmest den store forekomst af frø fra siv, hvoraf en del er bestemt til lyse/knop-/blågrå siv (Juncus effusus/conglomeratus/glaucus), mulig tudse-siv (Juncus cf. bufonius), mulig blågrå siv (Juncus cf. glaucus) samt mulig butblomstret siv (Juncus cf. subnodulosus). De mange siv-frø samt de øvrige frø fra denne kategori viser tydeligt, at der har været fugtigt i området omkring brønden, og at der måske har stået en hel lille sivskov rundt om brønden, eller at en sådan er opstået, da brønden blev opgivet.Lige som ved x35 giver de forholdsvis mange fund af frø fra glat vejbred (Plantago major) en mulighed for, at der også til denne brønd i det fugtige område har været områder, som har været forholdsvis fasttrampet. Der ?ndes i x86 mange frø fra markukrudt eller ruderater. Da brønden jo er fundet på en boplads, er det oplagt at tolke de ?este af disse frø som en afspejling af ruderatet og ikke som et tegn på, at der er foregået rensning af afgrøder eller lignende i nærheden af brønden, da både hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), gåsefod (Chenopodium sp.), skærm-vortemælk (Euphorbia helioscopia), stor og liden nælde (Urtica dioica og urens) samt vejpileurt (Polygonum aviculare) trives godt på ruderater. Til gengæld peger rødknæ og spergel mere i retning af agerjorde, men da der kun er fundet forholdsvis få frø fra disse arter, er deres betydning usikker. De kan være bragt ind på bopladsen i forbindelse med afgrøder – måske i forbindelse med den dyrkede hør, men de har også kunnet vokse i nærheden af brønden, skønt det ikke er på ruderater, at disse to arter trives bedst. Fundene af hørfrøene sætter dermed spørgsmålstegn ved prøvens datering til tragtbægerkultur. Ud fra disse frø samt andre faktorer er en datering til ældre jernalder mere sandsynlig.Området omkring brønden har i hvert fald efter dens nedlæggelse været præget af en fugtig bund, hvor der har vokset en del siv og andre fugtigbundsplanter, måske har der været små sivskove. Hen til brønden har der måske været mere fasttrampede stier, ligesom der i området har været en sandsynligvis frodig vækst af ruderatplanter og græsser. Fundene af daphnie-æg i prøven antyder, at brønden sandsynligvis har været vandfyldt, da det undersøgte lag blev dannet.
Resten af prøven er d. 30.4.13 kasseret efter aftale mellem Marianne Høyem Andreasen, Moesgård og Mads Runge
