Om genstanden
Specifikt fundsted: lag 3
Egnet til analyse: Evt.
Antal korn: 0
Frø: 25-30
Trækul: x
Øvrige bemærkninger: En del stængler og blade. Musling. Lidt uforkullet træ poaceae sp., Ranuculus sp., urtica sp., rubus sp., Scirpus/Carex sp., Chenopodium album, Galeopsis sp., Zaanichella palustris, Comopositae sp.
Resultater af den arkæobotaniske analyse:
x153 er udtaget i lag 3, som er tolket som et vanda?ejringslag, hvilket vil sige, at laget er dannet i brøndens funktionsperiode. Dermed bør frøene i x153 afspejle miljøet omkring brønden og eventuelle bopladsaktiviteter. Sammensætningen af makrofossilerne i x153 adskiller sig på mange områder markant fra de øvrige tre vådprøver fra lokaliteten. Mest markant er, at der stort set ikke er frø fra siv (Juncus sp.) i prøven, samt at frø fra fugtig /vådbundsplanter ikke er så dominerende som i de øvrige prøver. Til gengæld udgør de indsamlede planters frø og dyrkede arter en forholdsvis stor andel sammenholdt med de øvrige prøver. Det lader derfor til, at makrofossilerne i x153 i hvert fald til dels afspejler en anden situation end frøene i de øvrige prøver. Som den eneste af prøverne indeholder x153 spor efter korn i form af avnbaser fra emmer (Triticum dicoccum) – både uforkullede og forkullede, samt enkelte aksdele fra korn, der ikke kan identi?ceres (Cerealia). Skønt der kun er ganske få avnbaser, peger de dog i retning af, at der er blevet dyrket emmer på lokaliteten, hvilket stemmer ?nt overens med en datering til senneolitikum. Emmeravnbaser kan stamme fra afskalningen af kornet, men det kan også være, at der har været kornkerner i brønden, men at de blot ikke er fundet. Dette kan skyldes, at kornkerner ikke bevares ret godt i fugtige miljøer, og at det som regel kun er kliddet (den yderste skal) af kornkerner, der bevares i fugtige miljøer, hvilket gør dem meget svære at identi?cere.Muligvis skal avnbaserne og aksdelene ses i sammenhæng med frøene fra hvidmelet gåsefod (Chenopodium album), der kan være markukrudt. Det er dog nok mere sandsynligt, at gåsefodsfrøene skal ses i sammenhæng med frøene fra stor nælde (Urtica dioica) og bladhoved-tidsel (Cirsium sp.), og at disse tre arter har vokset på bopladsen i umiddelbar nærhed af brønden.
Det er også muligt, at emmer har vokset i nærheden af brønden og derfor er havnet i den, men den store mængde af frø fra indsamlede planter i form af én hel hasselnød (Corylus avellana), to agernknapper (Quercus sp.) og mange hele frø og fragmenter fra hindbær/korbær (Rubus idaeus/caesius) peger nok snarere i retning af, at der er tale om affald fra husholdningen, der er havnet i brønden.Fundene af daphnie-æg peger i retning af, at brønden har stået åben, mens laget blev dannet, ligesom de mange frø fra vandkrans (Zannichella palustris) viser, at brønden har været i hvert fald delvist tilgroet med denne plante i perioder. Frøsammensætningen i x153 peger i retning af, at området omkring brønden ikke har været helt så fugtigt som rundt om de øvrige undersøgte brønde fra lokaliteten, idet der kun er forholdsvis få frø af siv. Til gengæld
viser de mange frø fra vandkrans, at denne plante har vokset nede i brønden. Fundene af dyrkede og indsamlede planter peger i retning af, at brønden også har været brugt til at skaffe sig af med husholdningsaffald, hvis ikke direkte i brønden, så i hvert fald i nærheden af den, så det har kunnet blæse eller er blevet slæbt hen til og ned i den. Rundt om brønden har der vokset stor nælde og muligvis hvidmelet gåsefod.
Resten af prøven er d. 30.4.13 kasseret efter aftale mellem Marianne Høyem Andreasen, Moesgård og Mads Runge
