Om genstanden
17 lerkarskår herunder 2 randskår 1 skår med ornamentik. Det største skår måler 8,2x5,9 cm mens det mindste er omtrent 2 cm i diameter. Skårene kan deles i to grupper øjensynligt repræsenterende hvert sit kar. Den største gruppe, der udelukkende består af sideskår har en lysbrun ydersider og en sortbrændt inderside samt en grå kerne. Magringsgrade er mellem til grov og tre skår er har beklaskning af et mere groftmagret materiale. Tykkelsen er omtrent 1 cm.
Det andet kar består af de to randskår som kan sammensættes (recent brud) og tre sideskår hvoraf det ene er ornamenteret. Godset har en gråbrun yderside og lysbrun inderside. Kernen er mod ydersiden rødbrændt og ellers grå. Ydersidens farve skyldes sandsynligvis dels beklaskning samt sekundær farvning ved brug. Magrigen er mellemgrov og tykkelsen er 1 cm. Sideskårene har beklasket med et mere groftmagret materiale. Karrets rand er ikke fortykket og lige afstrøgen. Ornamentikken på sideskåret består af en liste med fingerindtryk. De to øvrige skår er brudt af lige under listen, som man dog stadig kan ane svagt.
Datering: Yngre bronzealder eller førromersk jernalder periode 1. Dateret på baggrund af randens form, ornamentikken samt beklaskningen.