Om genstanden
63 lerkarskår og fragmenter af en lerblok.
58 sideskår med nogenlunde glatte sider, en del dog beklasket med groft magret beklaskning. Rødlige til gullige ydersider og indersider, dog har nogle af skårene grå til sortgrå idnersider. Magringen er generelt mellemgrov. Der er ret store skårflager på 13 cm imellem. Tre skår viser starten på knækket til bunden. Tykkelsen cirka 10 mm. Skårene tyder på at komme fra et større spandformet kar. Et skår viser overgangen mellem det glattede og beklaskede. Størsteparten af skårene kunne godt være fra det samme kar.
4 skår er nok bundskår.
1 skår viser en jævnt krummet yderside og på indersiden en krumning den anden vej, så den ene ende af skåret er meget tykt, og den anden meget tyndere. Uvis funktion.
Keramikken dateres til yngre bronzealder-ældre jernalder, formodentlig yngre bronzealder.
Lerblokken. 4 fragmenter af porøst ret groft magret brunt til gråbrunt keramik. Der ses flere flader, dog ingen hjørner. På den største flade ses et stempel. Lerblokken dateres til yngre bronzealder-førromersk jernalder.