Om genstanden
8 skår, nok fra et til to kar.
1 skår er et bundskår, og på et sideskår er der svage tynde furer på ydersiden og et skår synes at have spor af kraftig beklaskning.
Magringen er grov, overfladen er ujævn rødlig, brungrå og gullig. Indersiden er mørk brungrå og skærven grå. tykkelsen er cirka 13 mm.
Bundskåret har dog ikke selve den udvendige del af bunden bevaret, men indersiden er jævnt rundet og skåret har på dette sted en tykkelse på 2,4 cm.
Keramikken dateres ud fra beklaskningen og desuden de let irregulære furer til bronzealder, yngre bronzealder.