Om genstanden
Keramik, bl.a. randskår fra grube 2. Nok fra lag d, e, f, eller g.
16 sideskår med beklaskning. De kan alle komme fra samme kar. Overfladen er mest orangegul beklasket, mens indersiden er lys gul til lys brungrå glattet. Magringen er mellemfin. Tykkelsen 7-9 mm. Beklaskning forekommer i yngre bronzealder og ældre jernalder.
2 sideskår har glattet brungrå yderside og inderside. Tykkelsen 8 mm. Magringen er mellemfin til mellemgrov.
3 sideskår viser plastiske elementer på ydersiden. De to viser irregulære plastiske elementer, måske små knopper el. lign, der er delvis afbrækkede. Det tredje viser tydeligt afsættet til en hank, der er påsat, formodentlig båndformet. Båndformede hanke kendes fra bronzealder op i ældre jernalder. Den plastiske ornamentik forekommer dog oftest i bronzealder, primært i yngre bronzealder (Rasmussen 1993: 132f).
3 randskår.
-Det ene randskår er tyndt, 5 mm tykt, med nogenlunde glattede flader. Randen er bevaret i en højde af 1,6 cm. Randen er lodret og indersiden runder jævnt ud mod ydersiden, så randkanten er tynd og spids. Magringen fin til mellemfin.
-Det andet randskår er 8 mm tykt med glattede flader. Ydersiden er brungul til brungrå og indersiden brungrå. Magringen er mellemfin. Randen er bevaret i en højde af 3,3 cm. Randen er lodret, men svajer svagt udad omtrent 1,5 cm under randkanten, som er flad. Tykkelsen er jævn hele vejen.
-Det tredje randskår har glattede brungrå flader og en mellemgrov magring. Randen er bevaret i en højde af 4,3 cm. Randen er næsten helt lodret, kun meget svagt udadsvajet og randkanten er flad. Tykkelsen er jævn.
Randskårene skal henføres til yngre bronzealder ud fra dels randens udformning, og så det faktum, at der ikke er beklaskning op til randen, men synes at være en glat zone imellem, hvilket skulle være karakteristisk for periode IV (Lolk 2009).