Om genstanden
Keramik fra lag b.
5 sideskår. De fire synes at stamme fra det samme kar, og de tre kan sammensættes. På især inderside og lidt på brudfladerne ses en tyk let porøs hvidlig aflejring. Muligvis kan det være kalk? eller er der tale om en sekundær brænding af skårene - det virker dog snarere som et lag, der er 'smeltet' ind i indersiden og delvist på skårenes brudflader. Kan der være tale om brænding af kalk, der er gået galt, hvorved kalken også er kommet på brudfladerne? Skårene er ellers mellemgroft magrede med en glattet rødlig yderside og en grå inderside med den hvide belægning på. Skærven er derfor delvist grå og rød. Tykkelse 12 mm.
Det sidste skår er helt rødbrændt, groft magret.
Grundet skårenes sære belægning, er de sendt til vurdering hos bevaringsafdelingen, som havde følgende at kommentere:
På det største skårs rødbrændte yderside ses et flageagtigt hvidligt lag, som også sidder på flere af skårene´s brudflader. Syretest af prøvemateriale fra disse områder viser en voldsom opbrusning, som følge af udvikling af CO2. Det viser således tydeligt, at prøvematerialet er kalkholdigt. De kalkholdige lag fra ydersiden og kanterne er tydeligt sekundært aflejret, da det kun sidder på de gamle slidte kanter fra skårene, hvorimod der ikke er aflejret materiale på de friske brud (brudfladerne fra de tre skår, der kan sættes sammen). Et bud er , at de sekundære kalkholdige aflejringer formodentligt stammer fra gennem/forbisivende vand.
Prøvematerialet fra skårenes opblærede inderside giver kun meget svage bobler ved syretest, dvs. der er kalk tilstede i laget, men ikke nær så meget som i materialet fra kanterne og ydersiden. Vi kan ikke give nogen entydig forklaring på det opboblende fænomen, men har noget ideer til, hvordan man kan undersøge det nærmere. Jens kan f.eks. lave et tyndslib af materialet. I en lidt ulden formulering i bogen "Archaeological Ceramic Materials", står der desuden, at hvis der er calciumoxid eller kalk (calciumcarbonat) tilstede under brænding ved 700-900 oC, så vil der ske en afgasning og udvikling af CO2, som måske kan give opbobling. Måske er der noget i det, men det kræver videre forsøg for at kunne konkludere noget endeligt.
Der blev ligeledes sendt en forespørgsel til Arne Jouttijärvi fra heimdal archaeometry, som kommenterede følgende:
Jeg har svært ved at forestille mig brænding af kalk foregå i en mindre beholder. Temperaturen skal være omkring 900-1000 grader. Det er dog tydeligt, at temperaturen på indersiden har været ganske kraftig, og at forbrændingen må have foregået her.
Der kan også være tale om et lag dannet ved reaktion mellem leret og aske eller andet materiale i beholderen. Det vil nok kunne afklares ved analyse af leret og overfladelaget.
