Om genstanden
Selve karret (x717) er bevaret i en højde på ca 19 cm fra rand mod bund og er tilsyneladende ødelagt lige over bugknækket. Den oprindelige højde på karret kan derfor ikke afgøres. Formen gør indtryk af at have været let tøndeformet men en afrundet, let indadbøjet rand. Ca 4 cm under/over randen på karret kunne der registreres flere dele af en smal påsat liste med fingerindtryk. Det kan i skrivende stund ikke afgøres om listen har været omløbende eller afbrudt, men det kan konstateres, at den kun er let fastgjort til karvæggen, hvorfor dele af den kan være forsvundet. Karrets form og ornamentik godtgør en datering til Yngre Bronzalder.