Om genstanden
Fra opfyldslag.
Et randskår og tre bugskår - alle fra samme kar. Karret består af rødbrændt gods med en mellem magringsgrad. Tykkelsen på bugskårene er 5 milimeter. Fra halsen og ned har karret den meget karakteristiske ru overflade, fremkommet ved beklaskning. Randen er tynd, afrundet og en smule udsvajet. 1 cm under randen ses resterne af en hank, som tilsyneladende har været horisontal, for et af bugskårene kan tilpasses randskåret og hér er der ingen spor efter en hank. I alt er disse skår tilsammen 9 cm høje, og randen er bevaret i en bredde af 10 cm. Lerkrukken har sandsynligvis været tønde- eller æggeformet.
Datering; Yngre bronzealder / ældre førromersk jernalder.