Om genstanden
Tilnærmelsesvis cirkulær, skiveformet (osteformet) knusesten. På fladsiderne varierer Ø (med 1 cm) mellem 9-10 cm i bredden. Smalsiden variere breddemæssigt fra 3,5-4,5 cm. Over et ca. 4,5 cm langt område langs kanten mellem fladside og smalside er der slået et ca. 1 cm bredt stykke af, der giver skiven let irregulær udseende. Overgangen (kanten) mellem fladsiderne og smalsiden er ujævn med større og mindre slagskader. Bruddene er ikke nye og stammer sandsynligvis i overvejende grad fra brugsperioden. Smalsiden er let og jævnt afrundet. Såvel fladsiden som smalsiden virker glatte - næsten slebne. Materialet er vanskeligt identificerbart (homogent mørkegråt), men er, grundet brudfladernes karakter, sandsynligvis en finkornet og ret hård sedimentbjergart.