Om genstanden
Specifikt fundsted: GT, balk 3 (vest - øst, set fra nord), nederst i lag d på T32.
De tre pollenprøver X152, X153 og X154 er sendt til præparation på GEUS med henblik på pollenanalyse. Resultat (se tabel 1 i rapport i sagsmappen): Prøve x154 udviser en høj diversitet (inkl. kornpollen) og til trods for en lav koncentration kan denne prøve anbefales til pollenanalyse. Der kan muligvis investeres nogle timers ekstra tælletid for det bedste resultat.
Metode: Der blev for hver af prøverne udregnet en pollenkoncentration i forhold til tilsatte Lycopodium sporer samt en identificeringsgrad i % for at vurdere prøvens pollenbevaring (for beregningsformler se fodnote2). Prøver med en identificeringsgrad på 70 % eller derover og en pollenkoncentration >10000 vurderes som velbevarede. Prøver med pollenkoncentration og identificeringsgrad, der ligger lavere end disse kriterier, vurderes at være dårligere bevaret og dermed mindre sikre at tolke på. Prøver, hvor identificeringsgrad og/eller koncentrationen er meget lav, kunne indeholde en bias til fordel for pollentyper, der er mere hårdføre eller lettere genkendelige end de øvrige. Disse typer vil som regel altid være de sidste identificerbare i de dårligere bevarede prøver. En sideeffekt af lav koncentration eller lav identificeringsgrad er forlænget tælletid. Derfor vil nogle prøver blive fravalgt, selvom de muligvis ville kunne give et brugbart resultat, hvis yderligere tid afsættes til tælling.
Pollenanalyse af X154:
Denne prøve, x154, blev talt i yderligere 10 timer for at opnå et acceptabelt antal pollen at analysere på. Optællingen foregik under gennemlysmikroskop ved 1000 ganges forstørrelse. Pollenidentifikationen blev baseret på bestemmelsesnøgler i Fægri & Iversen 1989, Beug 2004 samt referencesamlingen på Moesgård Museum. Alle typer blev bestemt til laveste taxa muligt, dvs. til familie, slægt, type (gruppe af slægter eller arter) eller art, og er som sådan navngivet i henhold til regler fra Birks 1973.
Kornpollenanalyse
For at identificere kornpollen blev der målt på den længste og på den korteste led. Derudover blev diameter af poreåbningen målt og pollenets vægstruktur samt position af poren blev noteret. Pollen
fra vildgræsser og kornpollen er morfologisk meget ens og der er ikke nogen skarp afgrænsning i størrelsen på de forskellige typer. Der kan dog opdeles i størrelsesgrupper på baggrund af et
størrelsesindeks og annulus-diameter (D-anl), som er diameteren af fortykkelsen omkring pollenets eneste pore (Andersen 1978).
Resultat
Prøven var klart domineret af urtepollen, (84,3 %), men også en smule træpollen (11,4 %) blev fundet. Det var især pollen fra hassel, el og eg. Af urterne var det græsserne der var bedst repræsenteret med næsten 57 %, cikorie typen var tilstede med 19,4 % og også lancetvejbred samt hønsetarm typen var repræsenteret. Kornpollen i alt kunne samles til 3,7 %, hvilket er i den normale størrelsesorden for markoverflade. Af kornpollene blev mindst to positivt identificeret til at være rugpollen. De øvrige kornpollen er muligvis også rug, dog kunne de ikke skelnes fra bygtypen pga. sammenfoldning. På foto 2 ses et meget let sammenfoldet pollen der kunne identificeres til rug.
Tolkning
De få træer og buske, som træpollene repræsenterer, har stået spredt, og landskabet har generelt været meget åbent (Jonassen 1950). Urtesammensætningen afspejler en mark, der muligvis har
ligget udyrket hen i perioder. Den relativt høje repræsentation af pollen af cikorie typen, indikerer dette. På marken har der været dyrket rug eller byg.
Diskussion
Forekomsten af rug pollenspektret indikerer at prøven stammer fra tiden efter Kristi fødsel (Aaby et. al. 1992). De første rugkerner fundet i DK stammer fra yngre bronzealder, men det er først i
romersk jernalder at rugen rigtig får betydning som dyrket kornsort (Robinson 1993). Der kunne altså her være en uoverensstemmelse mellem dateringen af højen og markoverfladen.
I det veldaterede regionaldiagram fra Dallund sø (Rasmussen 2005) ses de første forekomster af rug i en prøve, der er dateret til overgangen fra yngre bronzealder til førromersk jernalder.
Der er dog ikke nogen entydig forklaring på denne forekomst af rugpollen i prøven. Da kun en lille procentdel af kornpollene er positivt identificeret til at stamme fra rug, kunne disse
muligvis være oprindet fra vilde planter stående som ukrudt på bronzealdermarken og man må også altid overveje den mulighed, at der kunne være sket en forurening af prøven ved prøvetagningen
eller inden denne ved bioturbation i form af ormeaktivitet.
Litteratur
Andersen, S.T. 1978. Identification of wild grass and cereal pollen. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Årbog 1978. Reitzels Forlag, København.
Beug, H.J. 2004: Leitfaden der Pollenbestimmung für Mitteleuropa und angrenzende Gebiete. Verlag Dr. Friedrich Pfeil, München.
Fægri, K. & Iversen, J.1989: Textbook of Pollen Analysis. 4th edition. The Blackburn Press. New Jersey.
Jonassen, H. 1950. Recent pollen sedimentation and Jutland Heath diagrams. Dansk Botanisk Arkiv Bind 13. nr.7. Ejnar Munksgaard, København.
Robinson D.E. 1993. Dyrkede planter fra Danmarks forhistorie. Særtryk af arkæologiske udgravniger i Danmark 1993
Rasmussen, P. 2005 Mid- to late- Holocene land-use change and lake development at Dallund Sø, Denmark: vegetation and land-use history from pollendata. The Holocene. Vol 15
