Om genstanden
Rundet del af sideskår, med meget svag krumning, ca 6,2 cm i diameter med central perforering, centrale perforering er ca 0,6 cm i diameter. Kanten af den runde skive synes at være tilhugget/bearbejdet for at opnå den runde skive, perforeringen af stykket er foretaget efter brænding og der ses mærket i kanten af perforeringen efter boringen af hullet. Der er formodentligt tale om genbrug af et lerkarskår til tenvægt eller lignende (måske vævevægt). Godset er velbrændt, finere magret, 0,9 til 1,2 cm tykt, med gulbrun inderside og sortgrå yderside, skærven er gullig op mod indersiden og grålig mod ydersiden. Dateres formodentligt til ældre jernalder.