Om genstanden
Ca 100 skår og kraftigt opløste fragmenter, heraf 2 bundskår, 7 randskår, 1 ornamenteret hals/skulderskår og et ornamenteret sideskår, fra minimum 5 forskellige kar.
Mindst 3 sideskår + fragmenter af mellem- til groftmagret keramik, lidt rødbrændt på ydersiden, grålig på indersiden, godstykkelse 1-1,2 cm. største stykke af disse måler 4,8 x 3,2 cm.
De resterende ukarakteristiske sideskår er enten af fintmagret, let rødbrændt keramik med glat overflade med en godstykkelse på 0,4-0,9 cm (tykkeste godstykkelse målt nær bunden på sideskår med rest af bund), eller mellemmagret, grå og rødbrændt keramik med jævn til ru overflade på karrets yderside, godstykkelse 0,7-0,9 cm. Største stykke måler 9,5 x 6,1 cm. En stor del er for opløste til at kunne udtale sig videre om.
1 sideskår af fintmagret, gråbrunt keramik med jævn, nærmest glat overflade på ydersiden, jævn men lidt ru overflade på indersiden. Ornamenteret med streg- og vinkelornamenter à 3-4 streger. Måler 7,7 x 7,4 cm, godstykkelse 0,6 cm. Ligner urnemateriale fra yngre romersk jernalder (periode I)
1 bundskår med rest af standfladen bevaret - viser en diameter af standfladen på ca 6,5 cm.
1 randskår med fortykket, lidt udadkrænget læbe-rand med antydning af facettering langs indersiden af randen, af fintmagret, rødbrændt keramik med jævn til glat overflade. Måler 6,1 x 5,5 cm, godstykkelse 0,6 cm (rand: 1,5 cm).
1 randskår med lidt udsvajet, fortykket rand af fint til mellemmagret gulbrun keramik med jævn/glat overflade. Måler 4,2 x 3,5 cm, godstykkelse 0,9 cm.
1 randskår med simpel, meget let udsvajet rand, af tyndvægget, fintmagret sortgrå keramik. Måler 3,5 x 2,9 cm, godstykkelse 0,5 cm.
1 randskår af fintmagret, grå, let rødbrændt keramik , glat på ydersiden og ru på indersiden, med lille (0,9 cm høj), udkrænget rand med facettering på indersiden, ovenpå og svagt på ydersiden af randens kant. Måler 3,2 x 3,5 cm, godstykkelse 0,5 cm.
1 randskår af tyndvægget, fintmagret, godt brændt mørk grå keramik med glat overflade, med lille (0,7 cm høj) kraftigt udkrænget rand med tydelig facettering på indersiden, ydersiden og ovenpå randens kant. Måler 2,5 x 4, 3 cm, godstykkelse 0,4 cm. Overgangen yngre førromersk periode IIIb eller ældre romersk per I.
2 randskår og et ornamenteret hals/skulderkar (hører sammen) af fintmagret, gråbrun keramik med glat overflade. På sideskåret ses en vandret fure, som deler karret i bug og halsparti. Halsen har en let tragtform, der ender i en simpel, let udsvajet rand. Samlet størrelse 6,3 x 4,7 cm, godstykkelse 0,4-0,5 cm.
X572 er fordelt ud på flere poser. Randskårene og de ornamenterede skår er dog anbragt samlet i en pose for sig. Samlet i en stor pose.
Samlet datering er ældre romersk jernalder.