Om genstanden
1-2 kar?:
410 g lerkarskår. Heraf et randskår samt et ornamenteret sideskår. Randskåret har lige rand, uden overgang mellem rand og bug. Randkanten er afrundet. Der sker en let udtynding af karvæggen mod randkanten. Karvæggens tykkelse er fra ca. 8 mm til 4 mm (ved randkanten). Karets yderside er afglattet. Nederst på skåret ses brudflade og krakkelering efter mulig ornamentik eller evt. hank. Lagkageskærv med rødbrændt yderside og inderside og gråbrændt i midten. Skårets yderside er let flammet. Blødt brændt. Tydelige ca. 1-3 mm store hvidgrå magringskorn, der stikker frem gennem karsiden.
Det ornamenterede skår er som randskåret mht. skærv, magring og brænding og kan sammensættes med dette. Lidt ornamentik i form af (rest af) fortykket bånd med fingerindtryk. Karvæggen er ca. 8 mm tyk.
De øvrige skår synes at være som ovenfor mht. karvæggens tykkelse, skærv, magring og brænding, men flere er dog meget fragmenterede og dårligt bevarede.
Datering: yngre bronzealder til tidlig førromersk jernalder.