Om genstanden
6 fundkasser med sideskår, randskår, bundskår og hanke og hankefæster, kasse 1-3/6 med karakteristiske skår. En del af sideskårene var sekundært brændt. Der er skår fra mange typer keramik; fint til groft magrede, kraftige til tyndvæggede og nogle glittede skår. Der er 3 båndformede hanke og 1 båndformet hankefæste, 2 af hankene og hankefæstet er af rødgult, mellemmagret gods med lige fæsteflader og fladt rektangulært tværsnit, det ene skår har let fortykket, svagt udsvejet og lige afskåret rand, den ene hank er bredere end den anden hank og hankefæstet, hanke fra 2 kar. Den 3 båndformede hank er af gråbrunt, mellemmagret gods, den båndformede hank har fladt rektangulært tværsnit med svagt udvidet fæsteflade, randen på dette skår er lige med lige afskåret rand, overgangne fra hals til skulder/bug er næsten 90 grader. Der er yderligere 2 hanke, disse er tagrygsformede, det ene med let ovalt tværsnit og det andet med markant trekantet tværsnit. Af randskårene er der en del skår fra kraftige forrådskar med let fortykket, lige eller let udsvejet rand og lige afskåret mundingsrand, det meste af godset i disse kar er gråbrunt eller rødgult. Der er skår fra 3-4 kar af denne type. Der er 14 gråbrune til gråsorte randskår fra mellemmagerede kar af mellem tykt gods, med lige eller let udsvejet og lige afskåret rand, 7 skår med let fortykket rand og af disse er 2 skår glittede. Der er skår fra minimum 6 kar, alle skår er antageligt fra kar med rundet bug. Der er yderligere 8 randskår af mellemmagret rødt til brunrødt gods, en smule kraftigere end de mørke randskår og mere granitmagrede. Randskår fra minimum 4 kar, randen på dem alle er fortykket, lige og lige afskåret. Der er 2 fint magrede og ret hårdt brændte randskår, det ene grågult med lige og lige afskåret rand. Det andet rødgult og tyndvægget og med lige og lige afskåret rand. Der er ca. 20 bundskår hvoraf en del er sekundært brændt og noget porøse. De fleste bunde er ret kraftige, kun let afsatte med udfaldende sider, nogle bunde med kraftigt udfaldende sider. Bundskår fra minimum 8-10 kar.
X421(knogle) udskildt fra X112, X422(rødbrændt ler) udskildt fra X112.