Om genstanden
Fundet omfatter enkelte stykker meget dårligt bevaret keramik (lyst gråt i farven og en anelse groft magret), samt et mindre fragment af et let faceteret randskår og to 0,5 cm tykke, rødbrune skår, hvor det ene har en båndformet hank og en anelse ornamentik i form af indridsede linier, under hanken og til højre for denne; det andet skår er ligeledes ornamenteret med parvist indridsede linier, to er buede, to er vandrette og to er lodrette.