Om genstanden
Ærmemanchet og hægtespænde. Sølv og kobberlegering.
Manchetten består af små sølvkugler lavet af én halvkugleformet skal og en mere flad skal, pånittet et materiale via en kobberstift brydende fra kuglens indre og ud gennem den flade skal.
Ved feltudgravningen af X176 observeredes et lag af kobberlegeringsudfældning under alle registrerede sølvkugler. Denne udfældning der er fotodokumenteret tolkes som udtrækninger af kobberlegeringssalte i det materiale sølvkuglerne var pånittet. Der formodes her at være tale om læder med en tykkelse af ca. 1,5 mm tykkelse. På røntgenbilledet at X177 ses dette materiale som en svag aftegning under sølvkuglerne.
Kuglerne var arrangeret på to tæt sammenstillede rækker, der dannede et bånd med en bredde på ca. 6,8 mm.
På røntgenbilledet kunne det konstateres at sølvkuglerne kunne følges over ca 55 mm. Nitterne er imidlertid kun i fem tilfælde helt tæt sammenstillet mens resten sidder på enkeltvis.
Kuglerne fandtes præcist under højre håndleds overside, dvs en placering, der fuldstændig modsvarer X176.
Sølvkuglestørrelsen er:
Diameter: 3,4 mm.
Højde: 1,8 mm.
Kobberstift tykkelse: 1,4 mm.
Kobberstift længde udenfor sølvkuglen: 1,5 mm - 1,7 mm.
Ved udgravning i felten fremkom én sølvnitte, mens udgravningen af præparatet resulterede i 15 stk; dvs i alt fandtes 16 sølvkuglenitter, i flere tilfælde dog i to dele.
Ved gennemgang af X176 fremkom et fragment af en formodet lille krog. Det opfattes som udtryk for at sølvkuglerne kun bør ses som dekoration på en egentlig lukkemekanisme af ærmet.
Håndledstykket som manchetten lå på ses på røntgenbilledet men var ikke bevaret.
Tolkning:
Hægtespænde placeret som moderne manchetter med en bort af små sølvkugler på håndleddets forside, formentlig mandsudstyr. Kuglerne har siddet på to rækker tæt op til hinanden og har således ikke kunnet knappes. Som hægtespænde er det det underliggende lædermateriale og krogstykket, der har været funktionsbestemt mens sølvkuglerne alene har tjent som en prydelse - præcis som på hesteudstyret.
Paralleller til nitterne kendes fra hesteudstyret ved Illerup, i udgaven til mennesker er typen imidlertid mindre. Se bl.a. Illerup Ådal bd. 7 tafel 65. Sejlflod bd. 1 s. 67-69 + bd. 2 s. 55, X910, X1116-18, X1076-77 samt bd.1 s.95-96 bd.2 s.82..
Litteratur:
Hines, John. 19??: Clasps, Hægtespænder og grafen.
(Ida Demant sagde vist nok at "ærmehægter i Skandinavien er almindeligst i mandsgrave".
