Om genstanden
Niveau 136/.
Lerkarret er næsten fuldt bevaret, dog mangler randpartiet i den ene side.
Lerkarret er todelt med en dobbeltkonisk form, markeret af et skarpt bugknæk. Bunden fremstår konveks mens halsen fremstår konkav. Om halsen løber 5 omløbende furer af en bred type. Den øverste fure er placeret umiddelbart under den lige afskårne rand. Godset er fintmagret, brændingen er sortbrun og generelt er karret udført med en god finish.
Måledata:
Samlet højde: 12 cm.
Hals højde: 8 cm.
Underdel højde: 4 cm.
Randdiameter: 8 cm.
Diameter bugknæk: 10,7 cm.
Diameter bund: 5,5 cm.
Godstykkelse: 4,2 mm.
En parallel til dette kar blev fundet på Fraugde-gravpladsen grav 62 (Albrechtsen, E. 1968 s. 65, tavle 123 d3). Karret dateres her af Albrechtsen til yngre romertid per III. Det er imidlertid spørgsmålet om denne kartype ikke også kan tilknyttes ældre germanertid. Dateringen lyder derfor på yngste del af yngre romertid eller starten af ældre germanertid - dvs. perioden omkring år 400 e.Kr.
Kilde:
Albrechtsen, E. 1968: Fynske Jernaldergrave III, Yngre romersk jernalder. Fynske Studier VII. Odense Bys Museer
Fyld er floteret - herved fremkom intet.