Om genstanden
Fra x499.
Der er tale om større og mindre skår fra bunden af en urne. Bunden fremstår i en mørk brun brænding i en tæt magret keramik. Er fandtes også et enkelt ornamenteret skår, der synes at stamme fra skulder og muligvis halspartiet. Ornamentikken består af et 1,7 cm bredt, horisontalt omløbende, bånd i stregornamentik. Øverst 3 vandrette streger, nederst 2 vandrette streger og i midten diagonale streger. Over båndet ses 2 diagonale streger, der muligvis er del af samme ornamentik som de diagonale streger imellem de horisontale streger. Under båndet er der en horisontal reække af mindre gruber med en diameter på 2 mm. Under gruberne ses lodrette furer, der sikkert skal efterligne en form for kannellering. Gråsort gods med en tykkelse på 5 mm og fin magring.
Måledata:
Bunddiameter: 16 cm.
Godstykkelse: 5 mm.
Paraleller og datering:
Det har ikke været muligt at genfinde en direkte parallel til ornamentikken, men ornamentikken på kar b fra Tavle 242 i Albrectsen 1971 ligner lidt med kombinationen af gruber og vandrette/skråtstillede streger. Dateringen ligger klart inden for den yngre Romerske Jernalder. Da der på karret forekommer både streg- og fureornamentik er der muligvis tale om en datering til CII eller CIII.