Om genstanden
7 større skår og 15 mindre, knuste skår. 4 af de større skår kan sættes sammen og danner et 8 cm randforløb. Der fandtes ogse et mindre ornamenteret stykke.
Randskår: Kraftigt fortykkede, udfaldende og lige afstrøget til svagt afrundet. Godstykkelsen på siden af karret er 7 mm mens randen har en godstykkelse på 14 mm. Sortbrændt og fint magret.
Ornamentik: Det ornamenterede stykke er kun 2x2,5 cm, men der ses tydelig ornamentik i form af indtrukne streger/furer med en bredde på 1-2 mm. Der synes at være 2 parallelle furer, hvor der er diagonale indstik imellem. Under dette er trukket en enkelt diagonal fure antagelig i en form for vinkelbånd. Se eventuelt Albrectsen 1956, Tavle 36d
Datering: Den kraftig fortykkede rand vil typisk datere sig inden for ældre romertid, hvilket ornamentikken også kunne være, men da den ikke på nogen måde er facetteret, er der ingen ting i vejen for, at det også kan være yngre Romersk- eller ældre Germansk Jernalder.