Billede

Ler, Lerkarskår, ornamenteret, randskår, bundskår

Inventarnummer
OBM8688-X716

Om genstanden

15 større stykker keramik samt nogle mindre stykker hvor kun den ene side er bevaret. Ud fra randskår er der tale om mindst 3 forskellige kar, ligesom der også ser ud til at være bundskår fra 3 forskellige kar. Et fjerde kar er muligvis repræsenteret ved et enkelt sideskår, der har en helt anden farve end de 3 andre kar.

1) Stort forrådskar med ornamentik repræsenteret ved 3 store sideskår hvoraf de to har ornamentik og det sidste stykke har bugprofilen. Karret er fint til mellem magret med en lysbrun til gråsort overflade på den øverste del. Længere ned mod bugen har karret også rødorange nuancer. Godtykkelse er 10 mm. Overfladen virker ujævn. Ornamentikken består øverst af to, nærmest horisontalt omløbende, furer, der er ca. 2-3 mm brede og har ligeledes 2 mm indbyrdes afstand. De to furer synes at markere overgangen til hals og randparti i det konveks-konkave forløb. Det er svært at afgøre, men muligvis har furerne et let buet forløb ( som gardiner ). Under de horisontale furer løber et vinkelbånd også med samme to furer, der i spidsen af vinklen afsluttes med et fingerindtryk. Det store bugfragment giver indtryk af et rundbuget kar med næsten dobeltkonisk bugforløb. Til dette kar hører muligvis et randskår med afrundet og kun svagt udfaldende rand. Største ornamenterede stykke er ca. 10x12 cm.

2) 2 stk. tyndvægget keramik. Det ene et randskår, kort let udfalden og lige afstrøget rand. Meget fin magring og glat yder- og inderside. Karret er lysbrun med en let rødlig kerne. Det andet stykke har 4 tynde indridsede streger. 3 ligger med en indbyrdes afstend på 2-4 mm mens den fjerde sstreg ligger 8 mm fra de andre. Skårene er 2x2 cm og godstykkelsen er 3,5 mm.

3) Til dette kar hører muligvis 7-9 stykker keramik incl 1-2 bundfragmenter. Keramikken er fint magret og karret har en glat overflade. Karret har en sort til brunsort overflade mens kernen er let orange og grå. Et randskår er bevaret i 4,5 cm længde og har en kort ufortykket let udfalden rand med let tilspidset profil, antagelig konveks bugforløb der går ned til bunden, der har været omkring 10 cm i diameter. Godstykkelse 7-8 mm.

4) Fjerde kar er repræsenteret ved et enkelt ukarakteristisk sideskår, mellem magret med lysgrå yderside og orange inderside
5) Et enkelt bundfragment, der adskiller sig fra de andre bunde ved at have en 1 cm høj afsat fod.

Datering: De ufortykkede, lige afstrøgne randskår forekommer både i ældre og yngre Romersk Jernalder, det samme gælder for den let tilspidsede rand. Det næsten dobbeltkoniske profil på det store forrådskar vil også forekomme i både ældre og yngre Romersk Jernalder. Ornamentikken har stort set den samme datering, selom der synes at være mere brug af vinkelbånd i ældre Romersk Jernalder. Det er muligt, at der er tale om perioden lige omkring overgangen mellem ældre og yngre Romersk Jernalder.

Albrectsen 1956: Tavle 2a; Tavle 18a; Tavle 27i,
Albrectsen 1968: Tavle 103b; Tavle 140l

Litteratur: Albrectsen, Erling 1956: Fynske Jernaldergrave II. København 1956.
Albrectsen, Erling 1968: Fynske Jernaldergrave III. Fynske Studier VII. Odense Bys Museer 1968.

Tilknyttet sag

Toruplund OBM8688

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.